tirsdag den 14. august 2012

Månedens brød - Hyttebrød

Jeg har gået og tænkt lidt over at jeg gerne vil lave et nyt brød eller bagværk hver måned. Så fremover vil der komme "månedens brød" en gang om måneden sjovt nok :-)
Jeg fandt en opskrift i et blad hvor de havde brugt hytteost i et brød. Det lød rigtig lækkert, og tænkte at det var noget der skulle prøves. Jeg valgte dog at bruge lidt andre ingredienser, såsom havregryn, olie og fuldkorns speltmel i mit brød. Brødet blev virkelig lækkert, let og blødt med både hytteosten og havregryn i.
Ingredienser
50 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk olie
2 tsk salt
140 g mager hytteost
80 g havregryn
200 g fuldkorns speltmel
Ca. 200 g hvedemel
  1. Opløs gæret i det lunkne vand.
  2. Kom salt, olie, hytteost og havregryn i skålen. Rør godt.
  3. Tilsæt melet, og rør det hele godt sammen indtil dejen bliver smidig og blød. 
  4. Ælt det godt sammen, og stil så dejen til hævning i ca. en time et lunt sted.
  5. Når dejen har hævet slås den ned, æltes og formes til et brød. Det sættes på en bageplade med bagepapir og efterhæver i små 15 minutter.
  6. Pensel brødet med lidt vand og bag det så i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.

- Pernille Elise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar