torsdag den 28. juni 2012

Blåbær muffins med branflakes

Jeg vil gerne lave nogle flere kager uden fedtstof og har længe kigget på denne opskrift med det sunde alternativ til blåbær muffins. I dejen skal der bruges fiber flakes, og da jeg fandt nogle økologiske branflakes fra levevis i føtex, besluttede jeg mig for endelig at bage disse blåbær muffins. Min kæreste havde forleden dag fødselsdag, og han ville gerne have noget kage med på arbejdet, derfor faldt valget  på disse lækre muffins med blåbær, samt nogle muffins med hvid chokolade og hindbær. (De kommer selvfølgelig også på bloggen :-D)


Ingredienser (til ca. 17 muffins)
2 æg

1 1/2 dl rørsukker
1/2 dl olie
4 dl kærnemælk
1 1/2 dl grahams mel
1 dl hvede mel
1/2 tsk. salt
2 1/2 tsk bagepulver
3 dl knust branflakes (let knust med hånden eller i en pose)
250 g blåbær (jeg brugte frosne blåbær)
  1. Pisk æg og sukker til en luftig masse. 
  2. Kom kærnemælk, olie og salt i og rør rundt. 
  3. Sigt mel og bagepulver i og rør godt.
  4. Knus branflakes, og rør dem i dejen.
  5. Tilsæt tilsidst blåbær, og vend dejen forsigtigt med en dejskraber.
  6. Anbring parpirsforme i en muffins/silicone bageform, og hæl dejen i.
  7. Bages i ca. 20 minutter ved 180 grader.


- Pernille Elise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar