Så blev det den 3. december, og det er vist tid til lidt julegodter her på bloggen.
Jeg elsker marcipan, og i julen må man spise ekstra meget af det. Idag er det blevet til marcipan-figen kugler, som er overtrukket med mørk chokolade.
Fignerne giver lidt knas til det ellers bløde marcipan. Mums.
Marcipan-figen kugler
Marcipan
Tørrede figener
Mørkt chokolade til overtræk
Pynt, efter eget valg.
Fignerne skæres i halve, og kornene skrabes ud og kommes i en skål. Bland figenkernerne med marcipanen, således at massen er ensartet, og figenkernerne er blandet godt ind i marcipanen.
Form små kugler, og dyp dem i smeltet chokolade. Pynt kuglerne, og stil dem på køl så chokoladen stivner.
Kuglerne kan godt holde sig hvert fald et par dage, hvis de gemmes i en kagedåse et køligt sted.
Server dem på et lille fad eller i en lille skål, i denne dejlige tid.
Mums. Se hvad der er i lågen i morgen. God jul. :-)
- Pernille Elise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar