Hindbærmousse
150 gram hindbær
60 gram flormelis
1 vaniljestang
1 dl fromage frais
1 1/2 pasteuriseret æggehvider
Der kan både bruges friske eller frosne hindbær, men vælger man de frosne er det en god idé lige at koge dem lidt over svag varme.
Hindbær, flormelis og korn fra en vaniljestang kommes op i en blender. Det blendes godt.
I mens piskes æggehviderne i en skål for sig, til de er helt stive.
Kom fromage frais op i en ny skål, og tilsæt hindbær blandingen lidt af gangen.
Når fromage frais og hindbær er pisket godt sammen, tilsættes depasteuriseret æggehvider.
De pasteuriseret æggehvider blandes godt ind i hindbær blandingen, til konsistensen er let og luftig.
Hindbærmoussen hældes nu på glas, og stilles i køleskabet et par timer.
Bagt chokolade
50-100 gram hvid chokolade (Afhængig af hvor meget hvid chokolade crunch man ønsker)
Chokoladen hakkes groft, og anbringes på bagepapir i ovnen på 150 grader. Her bages den ca. i 10 minutter.
Efter 10 min røres der lidt i chokoladen. Denne proces gentages til den chokoladen har en lækker gylden farve.
Når chokoladen er færdig bagt stilles den i fryseren i 10 - 15 minutter.
Hindbærmoussen serveres med den bagte chokolade crunch og lidt frisk revet hvid chokolade på toppen.
- Pernille Elise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar