torsdag den 12. april 2012

Påskeæg med marcipan, oreo og pistacie





I påsken havde jeg et par fridage, så jeg besluttede mig for, at kaste mig ud i endnu en lækker påske ting. Jeg  valgte at begive mig ud i disse fantastiske påskeæg.
Jeg eksperimenterede lidt, og fandt på to rigtige gode kombinationer. Begge slags påske æg var med marcipan. Den ene halvdelen af æggene blandede jeg med blendede oreo, og den anden halvdel med fint hakkede pistacienødder.
De var meget enkle at lave, og kan nemt bruges til en anden lejlighed end påske.




Æg med marcipan og oreo


Ingredienser til ca. 10 små æg med marcipan og oreo.

Ca. 100 gram marcipan
2-3 oreo kiks
Hvid og mørk chokolade til overtræk.

Blend oreos fint, og bland det ind i marcipanen, til det er en ensartet masse. Form små passende størrelser æg, lad dem eventuelt hvile i køleskabet i lidt tid. 

Dyp dem i hvid chokolade, og drys dem med fint hakkede pistacienødder eller andet flot pynt inden chokoladen tørre. Når chokoladen er tørret (bedst efter et par minutter i køleskabet), kan nogle af æggene pyntes med mørke chokolade striber.






Æg med marcipan og pistacienødder

Ingredienser til ca. 10 små æg med marcipan og pistacie.

Ca. 100 gram marcipan
30 gram usaltede pistacienødder
Mørk og hvid chokolade til overtræk.


Dyp dem i mørk chokolade, og pynt dem som før.





- Pernille Elise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar