onsdag den 17. april 2013

Gulerods cupcakes

Så blev det tid til et par cupcakes på bloggen. Det sidste stykke tid har stået på et par hårde eksamener, men det er dejligt igen at have tid til at bage lidt. 
Jeg lavede disse lækre gulerods cupcakes til en housewarmning på min kærestes arbejde. De smagte helt vildt godt, og jeg fik da også en masse ros. Så det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver dem :-)
Det er anden gang jeg prøver at lave en creme cheese frosting til at toppe kagerne med. Jeg er stadig ikke særlig god til det, men mon ikke det lykkedes mig en dag. 

søndag den 24. februar 2013

Boller med grahamsmel og gulerod


Så er det igen tid til at blogge lidt. Jeg skulle bage nogle boller til en brunch, og havde forleden fundet en pakke grahamsmel på tilbud, derfor blev det til boller med grahamsmel. :-) Jeg kiggede nogle gamle opskrifter på boller igennem, og fandt en anden opskrift hvor der blev brugt revet gulerødder i. Derfor blev det til boller med grahamsmel og gulerødder. De blev lidt store, så næste gang skal de formes en anelse mindre. Men mums de var gode. 

tirsdag den 11. december 2012

Låge nr. 11 - Finskbrød


I dag er der finskbrød på bloggen. Finskbrød er i Danmark en velkendt julesmåkage. Det er en simpel og lækker lille småkage, og jeg elsker den. :-)
Når der i julen er meget chokolade, marcipan og konfekt er det nu rart med nogle gammeldags småkager indimellem. 

mandag den 10. december 2012

Låge nr. 10 - Dadler med marcipan og chokoladeovertræk


Det er igen tid til lidt lækkerier med chokolade. Denne gang blev det til dadler med marcipan i, og overtræk af chokolade. Lidt nem juleslik, som ikke tager særlig lang tid at lave.

søndag den 9. december 2012

Låge nr. 9 - Julesmåkager

Så er det blevet tid til små pyntede julesmåkager. De er lavet ud af en peberkage dej, og er rigtig dejlig krydrede. Dejen er nem at lave og det er sjovt at dekorerer kagerne når de er bagt. Jeg havde hvert fald meget sjov med det. Ud af dejen blev der til ca. 80 kager. 

lørdag den 8. december 2012

Låge nr. 8 - Havregrynskugler

En nem julegodte er havregrynskugler. Det er en form for julekonfekt som kan laves i mange varianter. De er enkle at lave, og selv børn kan være med. Jeg har prøvet at peppe mine op med lidt kaffe og vaniljeessens. 

fredag den 7. december 2012

Låge nr. 7 - Julepynt

Så er det blevet den 7. december, og der skal da lidt julepynt op her i lejligheden. Hjemmelavede julepynt er noget af det hyggeligste, og disse appelsiner med nelliker er meget nemme at lave. Når de har hængt et par timer, har duften af jul spredt sig rundt i lejligheden. Det dufter så dejlugt. :-)